Amputerede på Skjoldungen
Humøret var højt, håret blev luftet godt og
grundigt i blæsten, og da solen endelig brød gennem skydækket, var vi klar til at prøve kræfter med Skjoldungen.
Pro-træner Martin klædte os godt på til de ni huller, og selv om vi undervejs måtte springe et par huller over, fik alle en rigtig god oplevelse – og ikke mindst lidt mere mod på at kaste sig ud i den ædle sport igen.
Det ville være løgn at påstå, at det er legende let på ét ben af kød og ét af stål at forcere sandbunkers og skråninger eller begive sig på jagt efter en vildfaren bold i roughen. Men solen og smilet fulgte os hele vejen.
Heldigvis havde vi også Svend-Erik i baghånden, klar til at låne os scootere. Vi fik dog kun brug for en enkelt, for vi havde lejet to buggies, og desværre måtte hele fem deltagere melde afbud.
En stor tak til vores supportere fra Rehabklubben – fra Kim og Hans, der lagde vejen forbi, til pro-træner Martin og den altid smilende Lene, som sørgede for, at en frisk dag i blæst og sol fik den helt rigtige afslutning med smørrebrød og burgere.
Vi tog hjem med trætte muskler, røde kinder og en vigtig erfaring rigere: Golf kan sagtens være for os – også når banen skal klares med lidt færre biologiske reservedele end gennemsnittet.
