Historien om Rehab-Golf
Fra én mands genoptræning til en idé for hele Danmark
"Et sted, hvor viljen til at ville, giver evnen til at kunne."
Historien om Rehab-Golf i Danmark begynder i Roskilde i 1996.
Her blev golfspilleren Hans Møllegaard ramt af et alvorligt slagtilfælde. Fra at være en aktiv golfspiller med handicap 8 stod han pludselig i en helt anden situation. Han var blevet svært fysisk handicappet og måtte begynde en lang genoptræning.
Hans begyndte samtidig selv at søge efter viden om mulighederne for rehabilitering. På tyske rehabiliteringshospitalers hjemmesider fandt han beskrivelser af, hvordan golf blev anvendt som en del af genoptræningen efter blandt andet blodpropper og hjerneblødninger.
Det vakte hans interesse.
Han kendte allerede golfspillet og begyndte derfor at bruge golfen aktivt i sin egen genoptræning.
I begyndelsen måtte han slå til golfbolden siddende i en kørestol. Senere kunne han træne stående med støtte. Han trænede ihærdigt, og golfbanen blev et sted, hvor balance, koordination, koncentration og bevægelse kunne trænes på en helt anden måde end i et traditionelt træningslokale.
Men der var også noget andet:
På golfbanen var Hans ikke først og fremmest patient. Han var golfspiller.
Det blev en vigtig erkendelse.
Golfen kunne være både fysisk og mental træning, socialt fællesskab og samtidig noget, man havde lyst til at komme tilbage til uge efter uge.
Det blev grundidéen i det, der senere fik navnet Rehab-Golf.
1997 – de første skridt
Allerede året efter sit slagtilfælde begyndte Hans at omsætte sine egne erfaringer til noget, andre kunne få glæde af.
I 1997 tog han initiativ til Dansk Golf for Bevægelseshæmmede – DGB.
De første år blev der blandt andet arrangeret uofficielle danske mesterskaber i Roskilde. Senere engagerede Dansk Golf Union sig yderligere i golf for mennesker med handicap, og der blev gennem årene afholdt mesterskaber forskellige steder i Danmark.
Hans' engagement stoppede imidlertid ikke ved landets grænser.
Han deltog i 1997 ved EM i Halmstad i Sverige og blev samtidig involveret i det internationale arbejde omkring golf for mennesker med handicap. Han var med i den første bestyrelse i European Disabled Golf Association – EDGA og deltog siden i en lang række turneringer rundt omkring i Europa og flere gange i Sydafrika.
Rejserne gav ham et internationalt netværk og nye erfaringer.
Men måske endnu vigtigere mødte han mennesker med meget forskellige og ofte betydelige fysiske handicap, som alligevel spillede golf.
Det styrkede hans overbevisning:
Hvis golfen kunne give ham så meget efter et slagtilfælde, måtte andre mennesker med alvorlige fysiske funktionsnedsættelser også kunne få glæde af den.
Fra handicapgolf til rehabilitering
Der var imidlertid en væsentlig forskel mellem den golf for mennesker med handicap, Hans havde været med til at etablere, og den idé, der efterhånden voksede frem hos ham.
Traditionel handicap- og paragolf havde naturligt meget fokus på selve sporten og på spillere, der allerede kunne spille golf.
Hans blev mere interesseret i noget andet:
Kunne golf bruges til at hjælpe mennesker, som endnu ikke var golfspillere – og som måske havde så store funktionsnedsættelser, at de aldrig havde forestillet sig, at de kunne komme ud på en golfbane?
Hans kendte problemstillingerne fra sit eget liv efter et slagtilfælde og valgte især at rette opmærksomheden mod mennesker med erhvervet hjerneskade.
Han tog derfor kontakt til et træningscenter for senhjerneskadede i Roskilde og fortalte om sine erfaringer.
Ikke længe efter oplevede han noget, der skulle få stor betydning.
En dag stod Henrik Jensen på puttinggreenen i Roskilde sammen med en medarbejder fra træningscentret.
Henrik kom i gang med golfen.
Derefter fulgte blandt andre Ove Jørgensen og Torben Amsinck.
Hans skrev samtidig artikler om mulighederne ved golf som rehabilitering til medlemsbladene hos Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen. Flere mennesker med følger efter hjerneskade fik dermed øje på tilbuddet og begyndte at finde vej til Roskilde.
En lille gruppe var ved at blive til et miljø.
Roskilde-modellen tager form
Der fandtes ingen færdig opskrift på, hvordan svært fysisk handicappede skulle spille golf.
Den måtte skabes undervejs.
Nogle spillere kunne gå, mens andre havde behov for en el-scooter. Nogle kunne kun bruge én arm. Nogle havde balanceproblemer, mens andre havde afasi eller kognitive vanskeligheder efter deres hjerneskade.
Hvis alle skulle kunne deltage, måtte golfen derfor tilpasses spillerne.
Det blev begyndelsen på den model, som senere blev kendt fra Roskilde.
Der kom frivillige hjælpere til.
Der blev skaffet el-scootere.
Der blev udviklet særlige Rehab-lempelser, så mennesker med betydelige funktionsnedsættelser kunne deltage på en rimelig og sikker måde.
Og efterhånden blev der også arbejdet med kortere spilleafstande og særlige blå Rehab-tee-steder.
Princippet var enkelt:
Golfen skulle så vidt muligt tilpasses mennesket – ikke mennesket til golfen.
Roskilde Golf Klub spillede en vigtig rolle i udviklingen. Klubben gav plads til initiativet og bakkede op om arbejdet. Hans og de øvrige rehab-golfere har gennem årene fremhævet netop klubbens velvilje som en væsentlig årsag til, at Rehab-Golf kunne vokse.
Fredag blev Rehab-dag
Efterhånden fandt Rehab-Golf sin form.
Fredag formiddag blev den faste Rehab-dag i Roskilde.
Her mødtes spillerne med de frivillige hjælpere. Der blev trænet, slået bolde og spillet golf – ofte ni huller på par 3-banen.
Men Rehab-Golf udviklede sig hurtigt til mere end selve spillet.
Efter golfen mødtes spillere og hjælpere i klubhuset. Her blev dagens slag diskuteret, historier fortalt og venskaber skabt.
For mennesker, hvis liv pludselig var blevet ændret af en blodprop, hjerneblødning, neurologisk sygdom eller anden alvorlig funktionsnedsættelse, kunne fællesskabet få stor betydning.
Her var man ikke den eneste, der gik anderledes.
Ikke den eneste, der havde svært ved at tale.
Ikke den eneste, der havde brug for en scooter eller en hjælpende hånd.
Man var først og fremmest en del af et golfhold.
Glæde, træning og fællesskab
I 2019 kunne Roskilde Golf Klub fortælle, at gruppen var vokset til 27 rehab-golfspillere og otte faste frivillige hjælpere. Deltagerne kom ikke kun fra Roskilde, men fra store dele af Sjælland.
Spillernes egne beskrivelser fortæller måske bedst, hvorfor de blev ved med at komme.
De fortalte om motion og frisk luft, men mindst lige så meget om kammeratskab, tryghed og glæden ved igen at kunne dyrke en sport.
Kenneth Daugaard beskrev Rehab-Golf som et sted med gode kammerater, frisk luft og mulighed for at blive bedre.
Jens, der havde afasi efter en blodprop, fortalte om betydningen af at være et sted, hvor mennesker med talebesvær blev accepteret og respekteret. Gennem Rehab-Golf fik han igen mod på golfen og kunne efterhånden vende tilbage til spil på den store bane.
Andre fremhævede balance, koordination, fysisk aktivitet og muligheden for at være sammen med mennesker i samme situation.
Og erfaringerne gik begge veje.
De frivillige hjælpere fortalte om glæden ved at følge spillernes udvikling. En hjælper beskrev, hvordan han kunne se fremskridt både i tale og bevægelsesfrihed. Andre fremhævede spillernes optimisme, humor og stædighed som noget, de selv blev inspireret af.
Der opstod derfor et særligt forhold mellem rehabspillere og hjælpere.
Hjælperen var ikke en behandler, og rehabspilleren var ikke en patient.
De var sammen om golfen.
Det er stadig en af grundtankerne i Rehab-Golf.
Når én arm er nok
Rehab-Golf udviklede også sin egen konkurrencekultur.
I Roskilde blev der blandt andet spillet klubmesterskab i forskellige rækker, så spillerne kunne konkurrere på meningsfulde vilkår.
I 2019 fandtes eksempelvis en særlig række for spillere, som oprindeligt var højrehåndede, men efter et slagtilfælde var blevet lammet i højre side og derfor havde lært at spille golf med venstre arm alene.
Det illustrerer måske Rehab-Golf bedre end mange ord.
Målet var ikke at fjerne konkurrencen fra golfen.
Tværtimod.
Målet var at gøre det muligt at konkurrere og opleve golfens glæder med de forudsætninger, man nu havde.
Nogle begyndte på par 3-banen og fortsatte senere på den store bane. Andre havde glæde af par 3-banen hele deres tid i Rehab-Golf.
Begge dele var en succes.
Anerkendelse af pionerarbejdet
Gennem årene voksede anerkendelsen af arbejdet i Roskilde.
I 2019 modtog Hans Møllegaard Golfavisen/Golfmagasinets pris som Årets ildsjæl for sin mangeårige frivillige indsats for svært handicappede golfspillere.
Men den vigtigste anerkendelse kunne måske ses hver fredag.
Nye spillere blev ved med at komme.
Nogle kørte langt for at deltage, fordi der ikke fandtes et tilsvarende tilbud i deres egen del af landet.
Det førte naturligt til spørgsmålet:
Hvorfor skulle man være nødt til at køre til Roskilde for at spille Rehab-Golf?
Rehab-Golf Danmark
Det nationale arbejde blev videreudviklet fra 2021 og frem.
Patient- og handicaporganisationer, golfklubber og idrætsorganisationer bakkede op. Blandt støtterne omkring Rehab-Golf har været Hjerneskadeforeningen, Hjernesagen, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, UlykkesPatientForeningen, PolioForeningen, Hjerteforeningen, Dansk Handicap Forbund, Parasport Danmark, Dansk Golf Union, Danmarks Idrætsforbund og Kommunernes Landsforening samt midler fra Folketinget.
Det gav mulighed for at omsætte mere end to årtiers erfaringer fra Roskilde til en model, som andre klubber kunne bruge.
Grundelementerne var i virkeligheden stadig de samme:
Golf som fysisk og mental træning.
Mulighed for hjælpere.
Scootere og andre praktiske hjælpemidler.
Lempelser, der gør spillet muligt.
Og frem for alt et socialt fællesskab.
Det landsdækkende arbejde fik navnet Rehab-Golf Danmark.
Dermed var cirklen på en måde sluttet.
Det, der begyndte med Hans Møllegaards egen genoptræning efter et slagtilfælde i 1996, var omkring 25 år senere blevet til et koncept, der kunne tilbydes mennesker med funktionsnedsættelser over hele landet.
Fra Roskilde til resten af Danmark
Omkring 2020-2021 begyndte næste store kapitel.
Erfaringerne fra Roskilde skulle ikke længere kun være et lokalt tilbud.
I 2021 etablerede Roskilde Golf Klubs Rehab-afdeling i tæt samarbejde med Dansk Handicap Forbund og Hjerneskadeforeningen en styregruppe, hvis opgave var at udbrede Rehab-Golf og hjælpe nye golfklubber i gang.
Hans Møllegaard og Hans Kristian Olesen repræsenterede Roskilde Golf Klub, mens både Dansk Handicap Forbund og Hjerneskadeforeningen deltog i arbejdet.
Allerede på dette tidspunkt var Holstebro på vej, Aarhus stod klar til start, og blandt andet Randers, Horsens og Breinholtgaard havde vist interesse.
Dermed var noget afgørende sket.
Rehab-Golf var ikke længere kun Rehab-Golf i Roskilde.
Det var ved at blive en idé for hele Danmark.
Golfen er redskabet – mennesket er målet
Meget har ændret sig siden 1997.
Der er kommet flere spillere, flere hjælpere og flere klubber. El-scootere, Rehab-lempelser, særlige tee-steder og erfaringer med forskellige typer handicap har gjort det muligt for mennesker med betydeligt større funktionsnedsættelser at komme ud på golfbanen.
Men den grundlæggende idé har næsten ikke ændret sig.
Golfen er ikke målet. Golfen er redskabet.
Et golfslag kræver balance, koncentration og koordination.
En runde giver bevægelse og frisk luft.
Træningen giver noget at arbejde hen imod.
En god bold giver glæde.
En dårlig bold giver ofte anledning til et grin.
Og bagefter venter fællesskabet.
For nogle bliver Rehab-Golf vejen tilbage til almindeligt golfspil og måske 18 huller.
For andre vil ni huller på en par 3-bane med scooter og hjælper være det helt rigtige.
Rehab-Golf rummer begge dele.
Det afgørende er ikke, hvor langt bolden flyver.
Det afgørende er, at man er med.
Arven efter Hans Møllegaards idé
Det er svært at fortælle historien om Rehab-Golf uden at fortælle historien om Hans Møllegaard.
Han fik ikke idéen ved et skrivebord.
Han fik den, fordi han selv havde brug for den.
Efter sit slagtilfælde oplevede han, hvad golfen kunne gøre for hans egen rehabilitering. Derefter brugte han årtier på at skabe de samme muligheder for andre.
Men Rehab-Golfens historie er samtidig historien om alle dem, der greb idéen.
Om Henrik Jensen, Ove Jørgensen, Torben Amsinck og de andre tidlige rehabspillere.
Om de mange frivillige, der uge efter uge har fulgt spillerne rundt på banen.
Om Roskilde Golf Klub, der gav plads til noget, som ikke lignede traditionel golf.
Og om de organisationer og golfklubber, der senere gjorde en lokal idé til et landsdækkende initiativ.
I 2019 sammenfattede Roskilde-gruppen selv ånden i Rehab-Golf i én sætning:
Et sted, hvor viljen til at ville giver evnen til at kunne.
Måske er det stadig den bedste beskrivelse.
For Rehab-Golf handler i sidste ende ikke om sygdom, handicap eller begrænsninger.
Det handler om muligheder.
Om at komme ud.
Om at være en del af et fællesskab.
Om igen at kunne konkurrere, drille sidemanden, glæde sig til fredag og måske slå den ene golfbold, der flyver præcis, som man havde håbet.
Det begyndte i Roskilde med Hans Møllegaard og hans egen kamp tilbage efter et slagtilfælde.
I dag lever idéen videre i Rehab-Golf Danmark.