Skal du med til “Danmarks-mesterskaberne” ?
Rehab-Golf Danmark Open 2025 afholdes i Herning på klubbens korte 6-huls bane med plads til maks. 32 deltagere. Indtil videre er der 26 tilmeldte fra fire klubber. Ved overtegning oprettes venteliste. Alle scootere er reserveret, og der er få buggyer tilbage.
Skynd dig hvis du vil med :-)
Ny folder om rehab-golf i Roskilde
Folderen beskriver, hvordan det kan lykkes at få folk med svære fysiske handicap, som ensidig lammelse, afasi, balanceproblemer, koncentrationsbesvær mm., til at spille golf, hvorved de kan styrke disse handicaps, og derudover få et socialt samvær, højt humør og være sammen med andre ude i luften.
“Det er super at spille simgolf om vinteren”
Det er omkring 8-10 år siden, vi startede ved julefrokosten med at spille indendørs golf. Siden blev det mere og mere. For et par år siden var det hver 3. fredag 2 måneder i halvåret, og nu spiller rehab’erne i Roskilde hver fredag i vinterhalvåret.
Der er i alt ca. 20 spillere, der har tilmeldt sig, og vi har 4-6 båse/boxe.
Lykkefølelse efter et-benet hole-in-one på vinterbanen
Det kan Marianne Palm i hvert fald konstatere, da hun lige inden vinterbanen lukkede for denne vintersæson, formåede at få bolden i hul på første slag på hul 7 på Skjoldunge-vinterbanen. Det skete søndag den 24. marts 2024.
For Marianne er lykkefølelsen endnu større, da hun har forskellige udfordringer, som andre medlemmer ikke døjer med.
Roskilde Rehab-Golf Open 2024
Roskilde Golf Klub inviterer rehab golfspillere fra hele Danmark til en åben match over to dage, som samtidig bliver forbundsmesterskab for rehab-golf i Danmark.
Rehab-golf open finder sted lørdag den 31. august og søndag den 1. september i Roskilde Golf Klub, Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde.
Rehab-golf open er en sportslig og social match over to dage for rehab-golf spillere i Danmark (mennesker, der har fået en hjerneblødning eller blodprop i hjernen og bruger golf som fritidsinteresse og genoptræning).